Receptpligtige lægemidler

Receptpligtige lægemidler kan du kun få udleveret, hvis du har en recept fra din læge, tandlæge eller hospital. Hovedårsagen til at lægemidlet er receptpligtigt er, at det er vigtigt, at der er stillet den rigtige diagnose, før medicinen vælges. Lægen skal derfor løbende kunne følge med i, hvordan medicinen påvirker dig og din sygdom. Nogle recepter kan kun bruges én gang, andre kan du få på flere gange. - Husk altid at læse indlægsseddelen og informationen på pakningen. - Receptpligtige lægemidler er underlagt lægemiddellovens strengeste krav om dokumentation for blandt andet virkning, bivirkninger, renhed, kvalitet samt forhold over for andre lægemidler.

Håndkøbslægemidler

Håndkøbslægemidler kan du købe på apoteket uden recept. Medicinen bruges ofte til mindre ubehag og lidelser som f.eks. hovedpine, eksem, tandpine, allergi, diarré, køresyge, forkølelse, hoste, hæmorider, forstoppelse og feber, hvor du eller apotekspersonalet har vurderet, at det ikke er nødvendigt at kontakte lægen eller tandlægen. - Husk altid at læse indlægsseddelen og informationen på pakningen. - Receptfrie lægemidler er underlagt lægemiddellovens strengeste krav om dokumentation for blandt andet virkning, bivirkninger, renhed, kvalitet samt forhold over for andre lægemidler. Der ydes normalt ikke tilskud til ikke receptpligtige lægemidler, men din læge kan vurdere, at du har et varigt behov for den pågældende medicin, og kan derfor anføre "tilskud" på recepten. Denne tilføjelse kan i nogle tilfælde udløse tilskud fra staten. Hvis du er i tvivl, så spørg på apoteket eller hos din læge, om der kan ydes tilskud til den medicin du får.

Naturlægemidler

Naturlægemidler er lægemidler, hvis aktive bestanddele udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentlig større end dem, hvori de forekommer i naturen.

Bemærk, at ordet "lægemidler" indgår i definitionen. Der er altså tale om medicin. De aktive stoffer i et naturlægemiddel kan stamme fra planteriget, dyreriget eller mineralriget. I praksis drejer det sig i langt de fleste tilfælde om planter, som er velbeskrevet i den europæiske og nordamerikanske videnskabelige litteratur, både når det gælder virkning og uskadelighed.

Der stilles bl.a. følgende krav til et naturlægemiddel:
- Det skal være af naturlig oprindelse.

- Det må ikke være syntetisk fremstillet eller kemisk ændret.

- Det må kun findes i former, der kan indtages gennem munden   (tablet, kapsel, mikstur), er beregnet til brug på huden (creme, salve, lotion) eller benyttes lokalt på slimhinder (næsespray, mundskyllevæske).

- Naturlægemidler må ikke fremstilles som indjektionsvæsker, stikpiller, øjen- eller øredråber.

I naturlægemidlet er den aktive substans almindeligvis en koncentreret blanding af det naturlige udgangsmateriale. Det vil typisk dreje sig om pulveriserede plantedele eller om et udtræk (ekstrakt) af planten. Herved bliver det lettere at fremstille eksempelvis tabletter og kapsler.

Foruden de aktive indholdsstoffer er naturlægemidlet ofte tilsat fyldstoffer for at fremstille tabletten, kapslen etc. Myndighederne kræver ikke, at disse fyldstoffer består af naturligt forekommende stoffer. Så et naturlægemiddel behøver altså ikke at være 100% "naturligt", da det kan indeholde syntetiske hjælpestoffer.

Stærke vitaminer og mineraler.

Stærke vitaminer og mineraler er ifølge lovgivningen en form for lægemidler, der som aktive indholdsstoffer kun indeholder vitaminer og/eller mineraler, men i doser der er markant højere end det normale behov hos voksne mennesker.

Stærke vitaminer og mineraler er beregnet til at behandle og forebygge mangelsygdomme og administreres af Lægemiddelstyrelsen. Derimod er de ikke tænkt som almindelige tilskud til kosten, fordi dosis af vitaminer og mineraler er så høj. Ved lavere doser forhandles præparatet i stedet som kosttilskud.

Antioxidanttilskud hører sædvanligvis hjemme i denne gruppe præparater, men uanset at de ofte forsøges mod hjerte-karsygdomme, øjenlidelser, Alzheimers sygdom og andre tilstande, står disse anvendelser ikke på præparaternes godkendte indikationer. Her taler man udelukkende om at forebygge mangeltilstande.

Kosttilskud

Et kosttilskud er et præparat, der ikke er et lægemiddel og ikke spises som en almindelig fødevare, men sælges som tilskud til den sædvanlige kost.

Mange kosttilskud indeholder vitaminer og mineraler i mængder, som skal ligge under nogle fastsatte grænser. Overskrides denne grænse, skal præparatet i stedet registreres som et stærkt vitamin- og mineralpræparat under Lægemiddelloven. Andre kosttilskud indeholder plantestoffer.

Kosttilskud hører under Fødevareloven og administreres af Fødevaredirektoratet. Kosttilskud skal ikke godkendes på samme måde som naturlægemidler. Der stilles derfor ikke samme krav til fremstilling og kvalitet, hvorfor der ikke er samme offentlige kontrol med kvaliteten af kosttilskud. I princippet sikrer Fødevaredirektoratet først og fremmest, at kosttilskuddet ikke indeholder farlige stoffer.

Producenten må ikke reklamere med, at et kosttilskud kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller symptomer. Derfor kan forbrugeren ikke læse på selve kosttilskuddet eller i annoncer, hvad præparatet tænkes anvendt mod. Man får kun lettere kryptiske formuleringer som "øget smidighed" etc. Forhandleren må heller ikke mundtligt give kunden indtryk af, at et kosttilskud har medicinske virkninger. Masser af kosttilskud har imidlertid veldokumenterede farmakologiske og medicinske virkninger, som kan udnyttes til at fremme sundheden samt forebygge og behandle sygdomme. Så uanset at et kosttilskud lovgivningsmæssigt betragtes som "mad", kan det i praksis anvendes som "medicin", og det med både en veldokumenteret virkning og risiko for bivirkninger m.m.

Homøopatiske lægemidler

Homøopatiske lægemidler indeholder højst 1/10000 virksomt stof i forhold til lægemidlets samlede vægt, hvilket svarer til en tiendedel promille. Som følge af en undtagelse fra lægemiddelloven kan du købe homøopatiske lægemidler andre steder end på apoteket. Homøopatiske lægemidler lagerføres kun på få danske apoteket, men kan skaffes på forlangende. Homøopatiske lægemidler anvendes til både mennesker og dyr. Når homøopatiske lægemidler ordineres til mennesker af læger eller tandlæger, er ordinationen receptpligtig og skal af lægen anmeldes til Sundhedsstyrelsen. Homøopatiske lægemidler til dyr er kun beregnet på kæledyr og eksotiske dyrearter, hvis kød eller produkter ikke er bestemt til menneskeføde. Selvom du får recept fra lægen på homøopatisk medicin, ydes der ikke tilskud fra sygesikringen til medicinen.

Veterinære lægemidler

Veterinære lægemidler er lægemidler til dyr. Til nogle af disse lægemidler skal du have en recept fra dyrlægen, andre kan du købe uden recept. Under veterinære lægemidler findes visse jern- og vitaminpræparater samt lægemidler mod parasitter som f.eks. orm og lopper, der må sælges andre steder end på apoteket. På disse veterinære lægemidler er der anført en anvisning om brug, opbevaring og advarsler. Anvisningen er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, og de omtalte lægemidler kan købes hos virksomheder, der har fået tilladelse af Lægemiddelstyrelsen til at sælge dem. Det er oftest grovvareselskaber og dyrlægeklinikker, som har fået denne tilladelse. Du kan ikke få tilskud fra staten til lægemidler, der bruges til behandling af dyr.

Medicinsk udstyr

Medicinsk udstyr kan være alle de ting, du kan købe som hjælpemidler til behandling, lindring eller forebyggelse af din sygdom, og som ikke er medicin. Medicinsk udstyr er defineret meget bredt og omfatter både apparater, instrumenter og materialer til brug i forbindelse med diagnosticering, forebyggelse og behandling. Virkningen af det medicinske udstyr må ikke fremkaldes af farmakologisk, immunologisk eller metabolisk vej, som f.eks. et almindeligt lægemiddel gør. Eksempler på medicinsk udstyr er plastre, termometre, proteser, skinner, hjælpemidler til handicappede, svangerskabsforebyggende produkter (minus p-piller, der virker farmakologisk), udstyr til diagnostik samt tests af enhver art, der kemisk giver svar på fysiologiske tilstande som f.eks. måling af sukker i urinen. Du kan i nogle tilfælde låne eller få et særligt tilskud til medicinsk udstyr - tal med din læge eller spørg på apoteket.

Kosmetik

Kosmetik er de varer, du kan købe til f.eks. at forskønne dit ydre eller beskytte din hud. Kosmetik er ikke medicin, og virker derfor ikke direkte på din sygdom. Kosmetik er ikke omfattet af lægemiddelloven. Ved kosmetik forstås ethvert produkt, der er bestemt til at komme i kontakt med forskellige dele af det menneskelige legemes overflade for at rense, parfumere, ændre, korrigere, beskytte og/eller holde denne i god stand. Når et kosmetisk produkt ønskes markedsført i Danmark, skal man ansøge Miljøstyrelsen om markedsføringstilladelse. Der udføres ikke kontrollerende fysiske eller kemiske undersøgelser af produktet inden tilladelsen gives, men dokumentationen fra producenten omkring produktionsforhold, ingredienser i produktet og visse test i forbindelse med produktet skal forelægges. Kosmetiske produkter må ikke gennem markedsføring, annoncer, udseende m.m. vildlede forbrugerne, og der skal stå hvad produktet indholder, dog ikke i alle detaljer. Generelt kan du ikke få tilskud til kosmetik. Men nogle cremer og salver m.v., som kan være nødvendige for at lindre f.eks. en hudsygdom, hører ind under denne gruppe. Og her kan du, hvis din læge skønner det er nødvendigt, søge om at få tilskud.